Sådan finder du ud af, om din hulmur trænger til isolering | Papiruld Danmark
Ring og få et godt tilbud på 48 14 11 88

Jeg vil gerne kontaktes

Vil du have et tilbud på isolering?

Sådan finder du ud af, om din hulmur trænger til isolering

Det er ikke nemt for almindelige husejere at finde ud af, om hulmuren i ens hus trænger til isolering. Men her har du et par fif til at undersøge det nærmere.

Hvordan ved jeg, om mit hus har en hulmur?

Hvis det er et murstenshus, har det med stor sandsynlighed en hulmur! Langt de fleste huse i Danmark er bygget med et hulrum mellem yder- og indervæg, der gør det muligt at isolere huset, så det holder på varmen. I sjældne tilfælde oplever vi huse uden hulmure fx bindingsværkshuse og træhuse.

Trænger min hulmur til isolering?

Hvis hulrummet ikke er tilstrækkeligt godt isoleret, vil du opleve, at væggen føles kold, når du mærker på den. Eller måske mærker du træk/kuldenedfald, når du fx sidder i en sofa, der står tæt op af væggen. Du vil også kunne se det på varmeregningen, som sandsynligvis vil være høj. Det kan skyldes, at isoleringen er faldet sammen over årene, eller at hulrummet ikke er fyldt helt ud med isoleringsmateriale. Selv få centimeters uisoleret hulrum kan mærkes på pengepungen og komforten i huset.

Hvordan undersøger I, om min hulmur kan isoleres?

Vi borer et lille hul i muren udvendigt, som er ca. 1 cm i diameter. Med et specielt kamera, som kaldes et endoskop, kan vi se, om der er isolering i væggen i forvejen, og hvor tæt pakket det ligger derinde. På den måde kan vi vurdere om, du vil få glæde af at få isoleret. Vi reparerer hullet igen efterfølgende med en matchende fuge. 

Kan alle hulmure isoleres?

Vi kan isolere langt de fleste hulmure. Der kan dog være tilfælde, hvor det ikke er muligt, fordi hulmuren allerede er fyldt op. Hvis hulmuren er delvist fyldt, kan vi sandsynligvis fylde resten op. 

Hvordan isoleres en hulmur med Papiruld?

Vi anvender udelukkende Papiruld, som er et isoleringsgranulat, der skal blæses ind med maskine. Vi borer små huller på 18 mm i diameter for hver 1-2 meter på husets facade for at blæse isoleringen ind i muren. Maskinen sørger for at isoleringen komprimeres inde i hulmuren, så vi er sikre på, at alle sprækker og hjørner fyldes ud.

Kan jeg få energitilskud til isolering af min hulmur?

Staten giver desværre ikke længere energitilskud for hulmursisolering.

Hvad koster det at isolere min hulmur?

Det afhænger af hvor stort dit hus er. For et almindeligt parcelhus på 120 m² med 75 m² hulmur, som er tom, koster det ca. 9.000 kr. at få isoleret hulmuren. Prisen er fratrukket håndværkerfradrag, som er et skattemæssigt fradrag, du får fra Skat på 1/3 del af håndværkerens arbejdsløn, hvilket svarer til ca. 3.000 kr. i dette tilfælde. 

Hvad gør jeg nu?

Book dit gratis isoleringstjek af din hulmur i dag ved at udfylde formularen her. Du bliver kontaktet af vores nærmeste isolatør hurtigst muligt, så I kan aftale en dag, hvor han kan undersøge dit hus og dine muligheder.