Ring og få et godt tilbud på 48 14 11 88

Jeg overvejer at efterisolere mit hus

Vil du have et tilbud på isolering?

Skibby Kino

Skibby Kino fik i 2005 opført en tilbygning. I 2012 var det tid til at gøre noget ved driftomkost-ningerne - her i blandt varmeudgifterne.

Skibby Kino er en selvstændig forening som drives af frivillige kræfter. Foreningen står selv for at søge fondsmidler til fx indkøb af inventar og vedligehold- og renoveringsopgaver. I 2012 blev det besluttet at nedbringe driftsudgifterne, herunder varmeregningen, som var alt for høj.

Foreningen besluttede at efterisolere bygningerne på både loft og i hulmur. Loftet havde i forvejen mellem 50 og 100 mm isolering liggende, og her blev indblæst ekstra 250 mm Papiruld oven på den eksisterende isolering. Der blev i alt isoleret 300 m² loft.

Derudover var hulmuren i den oprindelige bygning tom og uden isolering overhovedet. Samtlige hulmure - i alt 260 m² - fik blæst 120-140 mm Papiruld ind.

Villy Petersen, som er kasserer i Skibby Kino, fortæller: ”Biografen er ikke under konstant opvarmning, så vi bruger omkring 60.000 kr. på varme om året. Efter vi har fået isoleret bygningen, er varmeudgifterne faldet med ca. 10.000 kr., så vi er rigtig godt tilfredse.”

Arbejdet er udført af Venslev Tømrer og Snedker, som er Papiruld Danmark A/S’ autoriserede isolatør i Skibby.

Tilbage til referencelisten