Ring og få et godt tilbud på 48 14 11 88

Jeg overvejer at efterisolere mit hus

Vil du have et tilbud på isolering?

Hulmursisolering af ejerforening

Mange boligforeninger opført i 1960-70’erne har mangelfuld isolering i hulmuren – på trods af at tegningsmaterialet siger noget andet.

Selv om tegningerne siger det modsatte, er hulmuren ofte mangelfuldt isoleret. Boligforeningerne kæmper derfor med kulde, træk, høje varmeregninger og dårlige energimærkninger. Og når man tænker, hvor mange år, sådan en ejerforening har stået helt uisoleret, bliver man lidt bekymret over at tænke på det store energispild, der har været i de forgangne 50-60 år.

Ejerforening Skansedal i Hillerød

Men efterisolering kan afhjælpe problemerne. Gør som Ejerforeningen Skansedal i Hillerød valgte at gøre i sommeren 2020 og få undersøgt ejendommen grundigt af fagfolk. Ejerforeningen kontaktede Papiruld Danmark, fordi de oplevede store temperaturforskelle i beboernes lejligheder. Foreningen havde tidligere fået oplyst af forskellige rådgivere, at det ikke var muligt at efterisolere hulmuren.

Tydelige fugtproblemer

Papiruld Danmark udførte en grundig undersøgelse af hulmuren med endoskop og termografikamera. Her kunne de konstatere, at der var fugtproblemer i muren både ude og inde. Der viste sig at være skimmelsvamp og tydelig fugt i murværket. Efter at have inspiceret muren kunne de desuden konstatere, at muren var helt uisoleret.

Store energibesparelser og forbedret indeklima

Ejerforeningen har nu fået isoleret i alt 680 m² hulmur med Papiruld, og kan nu se frem til store besparelser på varmeregningen og en langt lavere CO₂-udledning fra ejendommen. Samtidigt har beboerne fået et væsentligt forbedret indeklima.

Fugtproblemer elimineret

”Vores ejerforening valgte Papiruld, fordi jeg igennem de sidste 15-20 år har haft meget gode erfaringer med materialet”, fortæller medlem af ejerforeningens bestyrelse, tømrermester Michael Nielsen. ”Det kan både optage og afgive fugt og er meget allergivenligt. Efter at vi har fået efterisoleret med Papiruld, er vi sluppet fuldstændigt af med fugtproblemerne”, slutter Michael Nielsen.

Tilbage til referencelisten