Ring og få et godt tilbud på 48 14 11 88

Jeg overvejer at efterisolere mit hus

Vil du have et tilbud på isolering?

20. april 2010

Undgå en ekstra varmeregning

I disse dage bliver der aflæst rigtig mange gas- og fjernevarmemålere rundt om i landet. Men det er først, når opgørelsen fra varmeselskabet kommer ind ad døren, at husejere for alvor vil mærke, hvor mange penge den lange kolde vinter har kostet i kroner og ører.

Mange husejere får sig nemlig en overraskelse i form af efterregning på varmeudgifterne.

Vinteren 2009/2010 har været meget kold med en middeltemperatur på -1,5 grad. Det er to grader under normalen, og vinteren går dermed over i historien, som den koldeste i 14 år.

Skyldes dårlig isolering
Den kolde vinter har fået mange af os til at give termostaten et ekstra nøk opad. Det vil uden tvivl betyde ekstra udgifter på varmeregningen for en del af byens borgere. Men meget af den ekstra varme ryger direkte ud i luften til stor glæde for områdets fugle. ”Det skyldes, at mange huse er dårligt isolerede, og man derfor ikke får optimal udbytte ved at skrue mere op for varmen,” siger adm. dir. Claus Skov fra isoleringsfirmaet Papiruld Danmark. Alene i denne vinter kunne danskerne have sparet ti milliarder kroner på varmeregningen, hvis de energimæssigt ringeste boliger var blevet energirenoveret.

Efterisolér nu og spar penge næste vinter
Det kan derfor være en rigtig god investering i fremtiden at efterisolere sin bolig. ”Under alle omstændigheder er det en god idé, at få en fagmand til at kigge på den eksisterende isolering. Den kan nemlig være faldet sammen over årene og dermed forårsage kuldebroer, hvor varmen strømmer ud,” siger Claus Skov. Derudover er der siden 1980’erne kommet flere nye standarder for hvor meget isolering, man fylder på f.eks. lofter. Det er meget almindeligt, at nye huse får lagt over 300 mm isolering på loftet. ”Men mange ældre huse har kun 100 eller 150 mm isolering på lofterne, og en efterisolering kan – udover et varmere hjem – betyde en væsentlig besparelse på mange tusinde kroner allerede fra næste varmeregning,” fortæller Claus Skov.

Et typisk parcelhus med et loft på 120m2 med en eksisterende isolering på 100 mm, som efterisoleres med 200 mm Papiruld, vil opnå en årlig besparelse på varmeregningen på ca. 5.640 kr.

Fakta om efterisolering
• Efterisoleringen kan både ske på lofter, i hulmure, etageadskillelser, skunke og krybekældre.
• Den bedste løsning er at efterisolere med et granulat, f.eks. Papiruld, som lægger sig om alle rør og installationer. Man undgår dermed samlinger, som kan skabe kuldebroer.
• Papiruld kan uden besvær lægges oven på den eksisterende isolering.
• Papiruld isolerer 10% bedre end andre typer granulat. Billedtekst: Efterisolering er en vigtig brik i kampen mod en stødt.

Tilbage til nyhedsoversigten