Jeg overvejer at efterisolere mit hus
Vil du have et tilbud på isolering?
Stor gevinst ved at isolere
Vi hører næsten dagligt om, hvordan vi sparer på vores CO² udslip ved at tørretumble mindre, tage kortere bade og bruge el-spareskinne. Men hvis man for alvor vil spare på CO²-kontoen, bør man give sin bolig et isoleringstjek.
Vi udleder hver især ca. 10 tons CO² om året. For at værne om miljøet og for at forbygge at temperaturen på verdensplan stiger yderligere, anbefaler Energistyrelsen, at vi hver især sparer 1 tons CO² om året. Men hvorfor nøjes med at spare 1 tons CO², når man nemt og billigt kan spare mere?
Opvarmning af bolig udleder mest
Ud af de 10 tons CO² vi hver især udleder, stammer omkring 1,5 tons fra opvarmningen af vores bolig. Det svarer til, at en familie på fire personer gennemsnitligt udleder 6 tons CO² om året på at opvarme boligen. ”Det tal kunne meget nemt være lavere, hvis huset var ordentligt isoleret,” fortæller teknisk konsulent Ellert Schram fra Papiruld Danmark ApS. Mange ældre huse er i dag ikke tilstrækkeligt isolerede, fordi det for år tilbage var almindeligt at isolere med 100 mm på loftet. I dag isolerer man med over 400 mm for at opnå en klassificering som et lavenergihus.
Efterisolering giver CO²-gevinst
Alene ved at efterisolere opnår man en CO²-gevinst. Ved at efterisolere sit hus med Papiruld på lofter og i hulmure, kan man nemt opnå en CO²-besparelse på 2-5 tons om året. ”Men det er ikke ligegyldigt, hvilken type isolering man bruger, hvis man tænker på miljøet. For der er også stor forskel på CO2-udledningen under produktionen af isoleringsmaterialerne,” fortæller Ellert Schram. Man kan nemlig spare yderligere 1-2 tons CO² ved at vælge Papiruld, fordi udledningen af CO² under selve produktionen af Papiruld er fire gange mindre end stenuld.
Positiv sidegevinst – mindre varmeregning
”Den positive sidegevinst ved at spare på CO²-udledningen er et mindre varmetab fra boligen. Det vil for alvor kunne mærkes på varmeregningen og dermed give ekstra penge i pengepungen” siger Ellert Schram. Alene i denne vinter kunne danskerne have sparet ti milliarder kroner på varmeregningen, hvis de energimæssigt ringeste boliger var blevet energirenoveret.
