Ring og få et godt tilbud på 48 14 11 88

Jeg overvejer at efterisolere mit hus

Vil du have et tilbud på isolering?

16. marts 2021

Søges: Truckfører til dagarbejde

Du skal deltage i produktionen af isoleringsmaterialet Papiruld som bl.a. består i at tømme og læsse lastbiler, køre færdige paller på lager mv. Arbejdstiden er fra 6:30-14:30.

Papiruld Danmark A/S har travlt og søger derfor en dansktalende produktionsmedarbejder til vores fabrik i Hillerød med tiltrædelse hurtigst muligt. 

Hvad skal du lave?

Du skal deltage i produktionen af isoleringsmaterialet Papiruld. Det består i at overvåge vores produktionsanlæg, tømme og læsse lastbiler med truck, fylde op med råvarer som leveres i baller, køre færdige paller på lager mm. Derudover vil der være forefaldende arbejde såsom oprydning og forberedelse af produktionen til næste dag. Du vil være på daghold fra 6:30 - 14:30.

Sådan ser en typisk arbejdsdag ud

Du møder ind kl. 6:30 sammen med din faste makker. I vil minimum være to medarbejdere på samme vagt. Der er indlagt et par pauser i løbet af dagen samt en frokostpause. Når arbejdsdagen er ved at være slut, vil der være en overlevering til aftenholdet. 

Hvis du kan sætte hak ved følgende, er du måske vores nye kollega: 

  • Du har god fysik og kan tage fat
    Vi har travlt, og du skal kunne tage fat i produktionen. Du skal sammen med vores øvrige operatører på i alt fem medarbejdere, indgå i den daglige drift. Der er mange små løft i løbet af en arbejdsdag, og vi går mange skridt hver dag. 
     
  • Du tager ansvar
    Du skal kunne tænke fremad, arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver og være god til at samarbejde. Du skal have overblik og selv tage initiativ til at hjælpe, hvor der er behov, når vi har travlt.
     
  • Din baggrund
    Det ikke så vigtigt, hvilken baggrund du har. Men du er rigtig god med en gaffeltruck. Vi bruger både klemtruck og truck med lange gafler. 

Du har truckcertifikat og almindeligt kørekort. Startlønnen vil være 155 kr. pr./time. Når oplæringsperioden er forbi, vil lønnen være 165 kr. pr./time. Derudover får du pensionsordning, sundhedsforsikring og feriefridage med i pakken.  

Sådan ansøger du

Er du vores nye kollega, så send en ansøgning og dit CV til Andreas Jensen på asj@papiruld.dk. Skriv ”Truckfører” i emnefeltet. Vi står og mangler vores nye medarbejder akut, så vi holder løbende samtaler. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Andreas på 28 45 66 05

Papiruld Danmark A/S er i kraftig vækst og har store ambitioner om at blive markedsledere i isoleringsbranchen. Vi producerer det miljøvenlige isoleringsmateriale Papiruld og er eneste danske producent af papirisolering.
 

Tilbage til nyhedsoversigten