Ring og få et godt tilbud på 48 14 11 88

Jeg overvejer at efterisolere mit hus

Vil du have et tilbud på isolering?

10. juni 2013

Papiruld Danmark A/S opfinder nyt produkt til isolering af hulmure

Papiruld Danmark A/S har netop lanceret et nyt isoleringsmateriale ”Papiruld Hulmur”. Det nye produkt pakker sig endnu bedre i en hulmur, og husejeren opnår dermed en endnu bedre isolering.

I det nye Papiruld Hulmur er længden af cellulosefibrene bl.a. justeret for på den måde at få et lettere materiale, der komprimeres bedre og dermed pakker sig tættere i revner og sprækker. Husejeren opnår en endnu bedre isolering, som medfører en større energibesparelse og dermed en lavere varmeregning.

Endnu færre ar på husets facade
De specialudviklede cellulosefibre i Papiruld Hulmur kommer nemmere rundt inden i hulrummet og komprimerer sig endnu bedre. Det betyder, at man skal bore færre indblæsningshuller for at udføre arbejdet, og indgrebet på husets facade bliver derfor så lille som muligt. Derudover betyder det, at isoleringsarbejdet kan udføres hurtigere og giver færre gener for husejeren. Der findes ingen andre isoleringsprodukter på markedet, som kan indblæses i en hulmur med så få og så små huller.

Papiruld Hulmur er udviklet til tunge ydervægge, hvor både inder- og ydervæg er af mursten eller beton. Det kan ikke anvendes i lette ydervægge bestående af fx en trækonstruktion eller andre bygningskonstruktioner.

Stor glæde hos Papiruld Danmark
Det nye produkt vækker stor glæde hos Papiruld Danmark A/S. Adm. dir. Claus Skov fortæller: ”Der sker ikke mange opfindelser inden for byggematerialer generelt, så det er derfor en milepæl, vi er nået. Vi har en udviklingsafdeling, der udelukkende arbejder på at videreudvikle vores basisprodukt Papiruld. Så derfor er jeg meget stolt over, at vi har udviklet et nyt produkt, som vores kunder foreløbig har taget rigtig godt i mod. Vi er meget tilfredse med Papiruld Hulmurs positive egenskaber – højere effekt, samme pris og færre gener - fordi vi ved, det er egenskaber, som er vigtige og som vores kunder sætter stor pris på.”

Tilbage til nyhedsoversigten