Ring og få et godt tilbud på 48 14 11 88

Jeg overvejer at efterisolere mit hus

Vil du have et tilbud på isolering?

14. juni 2014

Opfylder 2020 krav uden dampspærre

Opsigtsvækkende test på tre træhuse isoleret med isoleringsmaterialet Papiruld viser, at man kan tætne langt bedre end 2020 kravene helt uden brug af dampspærre.

Det kan være forbundet med store udfordringer at overholde bygningsreglementets tæthedskrav i et lavenergibyggeri. Men en blowerdoor-test af et hus isoleret med isoleringsmaterialet Papiruld fra Papiruld Danmark A/S, viser sig at være næsten dobbelt så godt som 2020-kravet foreskriver – endda uden brug af dampspærre. Inden huset blev isoleret med Papiruld, tabte det 0,58 liter luft pr. sekund pr. m2. Efter isolering med Papiruld tabte huset kun 0,35 liter luft pr. sekund pr. m2. Efter husene blev fuget og malet, var lufttabet endnu lavere.

Husene er testet i en blowerdoor-test som måler, hvor tæt et hus er. Testen er udført på nyopførte ferieboliger på Rørvigcentret i Rørvig, som er et let byggeri opført i en trækonstruktion uden dampspærre. Husene blev isoleret med 240 mm Papiruld og beklædt med 12,5 mm fibergips indvendigt og 9 mm vindgips udvendigt.

Dobbelt så tæt som 2020 foreskriver
”Udfordringerne er at få huse tætte nok, så de opfylder kravene til lavenergibyggeri,” forklarer adm. dir. i Papiruld Danmark A/S, Claus Skov. Denne blowerdoor-test viser, at man i et lavenergibyggeri uden dampspærre kan komme ned på 0,248 l/s/m2, som er luftskiftet i liter pr. sekund pr. m2. Kravet til tæthed ifølge bygningsreglementet for lavenergibyggeri 2020 er 0,5 l/s/m2. ”Det svarer til, at huset bliver dobbelt så tæt, som det kræves af bygningsreglementet, hvilket er over al forventning,” siger Claus Skov.

Papiruld er mere lufttæt
Det er energirådgiver og termografør Hans Dollerup, der står bag testene. ”Det er et utroligt flot resultat. Det er meget svært at nå det sidste stykke. Men her har man fordelen med Papiruld, som blæses ind i alle revner og sprækker og er langt mere lufttæt end ellers,” forklarer Hans Dollerup.

Resultatet er en mindre revolution for de håndværkere, der kæmper med at holde dampspærren tæt efter fx gennemboringer mv. Byggefirmaet Lasse og Janus Byg, som har opført husene i Rørvig, er begejstrede. Janus Rasmussen forklarer: ”Vi er stolte af at have leveret nogle af de mest tætte huse i Danmark til dato. Det er vores holdning, at tæthedsplanet skal være synligt og nemt at reparere. Det kan løses med en gipspladeløsning på den indvendige side.” Man behøver ikke frygte, at konstruktionen optager fugt, da Papiruld er fugttransporterende og naturligt leder fugt ud af bygningskonstruktionen.

Kompagnonen Lasse Rosendahl supplerer: ” Vores medarbejdere er vant til at arbejde med traditionelle løsninger, så det var lidt svært at overbevise dem om at bygge uden dampspærre til at begynde med. Men så snart de kom i gang med at isolere med Papiruld og uden dampspærre, fik de et langt bredere smil på læben. De vil helt sikkert isolere med Papiruld i fremtiden, særligt på grund af arbejdsmiljøet. Det er langt mere bekvemt med Papiruld.”

Der er penge at spare
Claus Skov håber, at husejere og husbyggere vil tage godt i mod resultatet, og fremover føler sig trygge ved at bygge uden dampspærre, når der isoleres med Papiruld. ”Traditionelt anvendes dampspærre i alt byggeri. Men denne tæthedsprøvning viser, at man kan få meget tætte huse selv uden brug af dampspærre. Det vil i sidste ende spare udgifter for håndværkeren til bl.a. materialer og den arbejdstid det tager at montere dampspærren,” slutter Claus Skov.

Fakta:
Hvad er en tæthedsprøvning?
En tæthedsprøvning definerer, hvor tæt et hus er. Tætheden måles på, hvor meget luft der slipper igennem husets klimaskærm fx samlinger, installationer, gennembrydninger mv. Der er opstillet krav til lavenergibyggeri om, hvor tætte de skal være (eller hvor meget luft der må slippe ud/ind), for at overholde fx 2015-krav og 2020-krav.

Hvad er dampspærre?
En dampspærre monteres inde i isoleringslaget for at forhindre fugt fra indeklimaet i at nå ud og beskadige husets konstruktion. En dampspærre skal desuden tætne huset, så det ikke trækker ind i huset, hvilket man har en stor udfordring med. Det er svært at sikre en 100 % tæt dampspærre, da der er samlinger og ofte bliver gennembrudt ved varme, vand og el installationer m.v. Er det ikke tæt skal dele af konstruktionen demonteres og dampspærren skal genetableres. En kedelig udgift for entreprenøren, og ventetid for kunden.

Tilbage til nyhedsoversigten