Ring og få et godt tilbud på 48 14 11 88

Jeg overvejer at efterisolere mit hus

Vil du have et tilbud på isolering?

5. januar 2014

Få energitilskud og skattefradrag på isoleringsarbejde

Der er mange penge at spare på at få isoleret. Og nu hvor håndværkerfradraget er genindført, kan det betyde besparelser på helt op til 20-40 %.

Hos Papiruld Danmark A/S kan man godt mærke, at sommeren er gået på hæld. ”Husejerne er allerede begyndt at fryse, og vi mærker stor efterspørgsel på at få isoleret inden vinteren for alvor sætter ind,” fortæller autoriseret isolatør Andreas Jensen fra Papiruld Danmark A/S. Og det giver god mening at få efterisoleret inden kulden for alvor rammer landet. For hvis man efterisolerer nu, vil man allerede denne vinter kunne spare penge på varmeregningen.

Når man efterisolerer får man både et tilskud i form af et energitilskud og et skattemæssigt fradrag kaldet håndværkerfradrag. Energitilskuddet udbetales direkte af HMN Naturgas i forbindelse med efterisolering med Papiruld og betyder i praksis, at man får 38 øre i tilskud pr. kilowatt-time, man sparer ved at efterisolere.

Alle kan få tilskud
Tilskuddets størrelse kommer helt an på, hvor stort huset er, og hvor meget isolering der ligger i forvejen. På et typisk hus på 120 m2, som allerede har en smule isolering liggende på loftet og får efterisoleret med Papiruld op til 300 mm, vil man få mellem 1.900 – 2.900 kr. i tilskud på loftisolering. En typisk hulmursisolering vil ligge på 1.400 – 2.200 kr. i tilskud alt efter hvilken opvarmningskilde, man har i huset.

Der er penge at spare
I dette eksempel vil håndværkerfradraget være på henholdsvis 2.500 kr. for hulmur og 1350 kr. for loftet. Ligger man håndværkerfradraget sammen med energitilskuddet, er der mange penge at spare på at få efterisoleret sit hus. ”Det svarer til en rabat på 44 % ved en hulmursisolering og 23 % rabat ved en loftisolering”, siger Andreas Jensen. ”Og det er da værd at tage i betragtning.”

Tilbage til nyhedsoversigten