Ring og få et godt tilbud på 48 14 11 88

Jeg overvejer at efterisolere mit hus

Vil du have et tilbud på isolering?

Medarbejdende produktionsleder

Papiruld Danmark A/S søger en medarbejdende produktionsleder til vores fabrik i Hillerød.

Hvad kommer du til at lave?

Din vigtigste opgave bliver at sørge for, at vores produktionsanlæg altid fungerer og kører optimalt. Du vil stå for planlægning af produktionen i tæt samarbejde med vores salgsafdeling, så vi altid har de rigtige varer på lager. Dit job bliver også at udarbejde vagtplaner for produktionsteamet og stå for vedligehold og optimering af proces- og produktionsanlæg. Du skal desuden styre vores værksted, hvor vi udfører reparationer på vores eget og kunders udstyr. 

Hvad forventer vi af dig?

Du bliver en del af Papiruld Danmarks dygtige produktionsteam på 3-5 personer. Vi forestiller os, at du kan sætte hak ved følgende: 

  • Du har teknisk indsigt
    Din uddannelse er i virkeligheden ikke så vigtig for os. Du kan både være uddannet smed, mekaniker, procesteknikker eller lignende. Det vigtige for os er, at du har teknisk indsigt og tidligere har styret et produktionsanlæg. Hvis du har kendskab til PLC-styresystemer vil det være en fordel, men ikke et krav.
     
  • Du kan tage fat
    Vi har travlt, og du skal kunne tage fat i produktionen, hvor du sammen med vores øvrige procesoperatører indgår i den daglige drift. Derudover skal du hjælpe til på vores værksted, hvor vi udfører reparationer på isoleringsudstyr. Det er derfor vigtigt, at du selv kan bruge et svejseværk og hjælper, hvor der er behov, når vi har travlt.
     
  • Du er IT-kyndig
    Du vil få ansvar for at bestille råvarer hjem fra udenlandske leverandører, så du skal kunne betjene en pc og også gerne skrive og læse engelsk. Du er desuden ansvarlig for al dokumentation og kvalitetsstandarder, så du skal kommunikere, læse og skrive problemfrit på dansk.
     
  • Du tager ansvar
    Det bliver bl.a. dit ansvar, at alle råvarer er på lager. Så du skal kunne tænke fremad, arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver. Du er god til at samarbejde, men kan også skære igennem, når der er behov for det. 

Du har selvfølgelig truckcertifikat og almindeligt kørekort. 

Lønpakken ligger på et konkurrencedygtigt niveau, og du får god pensionsordning, sundhedsforsikring og feriefridage med i pakken.  

Sådan ansøger du

Er du vores nye kollega, så send  en ansøgning og cv markeret med ”Produktion” til adm. dir. Claus Skov på cs@papiruld.dk. Ansøgningsfristen er onsdag den 15. august 2018, men vi holder løbende samtaler. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Claus Skov på tlf. 48 14 11 88 (OBS: ferie i uge 28, 29 og 30).

Du kan læse mere om os på www.papiruld.dk.