Hovedside

Isolering af ydervæg

Ved isolering af ydervæg er konstruktionen som regel altid bærende. Der skelnes mellem fire forskellige konstruktioner.:

  • Skeletkonstruktion med regnskærm
  • Skeletkonstruktion med tung formur
  • Tung bagvæg med regnskærm
  • Tung bagvæg med tung formur
Brand

I forbindelse med fastlæggelse af brandkrav skal bygningens anvendelseskategori fastlægges.

Generelle brandkrav til isolering af ydervægge:

  • Sommerhuse & boliger i 1, 1½ samt 2 etager; BD-væg 30 bærende eller ikke bærende, udvendigt klasse 2 beklædning.
  • Boliger i to etager med vandret lejlighedsskel; Stuen, BD-væg 60 bærende eller ikke bærende BD-væg 30, udvendigt klasse 1 beklædning. 1. sal, BD-væg 30 bærende eller ikke bærende, udvendigt klasse 1 beklædning.
  • Boliger i flere etager samt de fleste andre bygninger; BD-væg 30 ikke bærende på alle etager, BD-væg 30 bærende på øverste etage, udvendigt klasse 1 beklædning.

Papirulden skal beklædes med en klasse 1 beklædning (f.eks. gips) på begge sider.
BD-væg 30 ikke bærende: min. en 9 mm vindgips udvendigt samt en 12,5 mm gipsplade min. en 9 mm vindgips udvendigt samt en 12,5 mm gipsplade indvendigt.

BD-væg 30 bærende: min. en 9 mm vindgips udvendigt samt en 12,5 mm gipsplade min. en 9 mm vindgips udvendigt samt en 12,5 mm gipsplade indvendigt + bæreevnen af stolperne eftervist med henblik på brandpåvirkning. (lastkombination 4 iht. DS 409). Evt. en 12,5 mm gipsplade + en klasse 2 beklædning indvendigt. Eller to 12,5 mm gipsplader indvendigt. Eller en 15 mm brandgipsplade indvendigt.

BD-væg 60 bærende: min. en 9 mm vindgips udvendigt samt to 15 mm brandgipsplader. min. en 9 mm vindgips udvendigt samt to 15 mm brandgipsplader. Eller 108 mm murværk/ 100 mm letbeton/ 120 mm beton som bagvæg. Eller 108 mm murværk som formur samt 108 mm murværk/ 100 mm letbeton/ 120 mm beton som bagvæg.

Brandkrav er funktionsbaserede, og kan derfor handles af med de lokale brandmyndigheder efter modellen ”noget for noget”. Det betyder, at man ønsker at fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. er det muligt at anvende en udvendig klasse 2 beklædning på etageboligbyggeri såfremt der etableres et sprinkleranlæg.De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen!

Varmeisolering

Mindstekravet ved nyt byggeri er 0,30 W/m2K. For sommerhuse er mindstekravet 0,25 og i forbindelse med renovering/ tilbygning 0,20.
En anden metode er at beregne varmetabsrammen ud. Ideen med varmetabsrammen er, at det er muligt at isolere mindre et sted mod til gengæld at isolere mere andre steder.

Forslag til isoleringstykkelser:
Standard: 250 mm = 0,15 W/m2K.
Lavenergi: 400 mm = 0,09 W/m2K.

Fugt

Konstruktionen med en tung bagvæg eller to 12,5 mm gipsplader med forskudte samlinger, spartling samt overfladebehandling giver en udmærket tæthed mod luft og damp gennemgang. Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger (f.eks. elinstallationer) samt samlingen væg/loft samt væg/gulv (herunder radonsikring).

Lyd

Der kan forventes en luftlydsreduktion på R,w på 40 – 55 dB

Udførelse

Når isolering af ydervæg skal udføres, blæses Papiruld ind i den færdige hulmur, hvor topremmen monteres lodret. Eller gennem huller skåret i det første lag indvendige beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Ved større isoleringstykkelser skal densiteten på Papirulden øges eller/og der krydslægtes for at hindre sætning i isolering.

Fif

En tung bagmur forøger bygningens varme-akkumuleringsevne. Dette nedsætter varmeforbruget væsentligt. I forbindelse med en let bagmur kan to kartongipsplader, 15 mm brandgips eller ligefrem to lag 12,5 mm fibergips give en rimelig varme-akkumuleringsevne. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted.

Anvendes en 9 mm vindgips skal alle samlinger tapes. Anvendelse af Papiruld giver en god miljøprofil. Sammen med genbrugte sten www.gamlemursten.dk eller miljømursten www.ekotek.dk samt en ren kalkmørtel eller en almindelig KC mørtel bliver miljøprofilen rigtig god! Til bagvæg kan evt. anvendes en ubrændt lersten www.oskam.dk

Skeletkonstruktion med regnskærm

hent pdf her



Skeletkonstruktion med tung formur

hent pdf her



Tung bagvæg med tung formur

hent pdf her



 
PAPIRULD DANMARK Brødeskovvej 40 DK-3400 Hillerød Tlf: 48 14 11 88 Fax: 48 14 11 85 info@papiruld.dk