Termografering
Papiruld Danmark foretager ikke selv termograferinger af huse. Vi anbefaler Tæthus, som laver termografering af huse og blowerdoor test. Se mere på www.taethus.dk
Hvad er termografering
Termograferinger en metode til at afsløre kuldebroer, utætheder og varmespild. Man opnår en varmeteknisk kortlægning af overfladetemperaturer af fx bygningsflader og konstruktioner og får hurtigt et overblik over, hvor der optræder svagheder i klimaskærmen. Nærmere undersøgelser kan herefter målrettes til disse steder. Termograferingen kan udføres indvendigt og udvendigt:
Indvendigt til kontrol af eventuel tilstedeværelse af luftlækager og kuldebroer med kondensrisiko. Her scannes typisk:
- Ydervægge
- Lofter
- Vinduespartier
- Samlinger omkring loft/vægge og vægge/gulve
Udvendigt typisk til kontrol af isoleringstilstanden i ydervægge. Her scannes typisk:
- Tagflader, kviste og gavltrekanter (såfremt loftetagen er udnyttet og opvarmet)
- Ydermure – specielt partier omkring vinduer, etageadskillelse og fundamenter
Endvidere vil en indvendigtermograferingofte blive foretaget i forbindelse med en tæthedstest, hvor der ved undertryk i bygningen ledes efter utætheder.
Hvad viser billederne?
Termografiudstyr måler infrarød stråling, som omsættes til overfladetemperaturer. Der dannes billeder (termogrammer), som vises på en monitor, og som kan gengives elektronisk eller på papir.
Som støtte og supplement til termografibilleder bør der normalt også tages almindelige digitale fotos til brug for identifikation af, hvor termogrammerne er taget.
Eksempler på forhold, der kan vises ved hjælp af termogrammer:
- Kuldebroer i konstruktionen
- Utætheder i konstruktionen
- Svagheder i konstruktionssamlinger
- Mangelfuld isolering
- Fejl eller dårligt udført isoleringsarbejde
- Kontrol af efterisoleringsarbejders kvalitet
Ovenstående forhold er ”afsløringer,” som alle i større eller mindre grad er årsag til varmetab, varmespild og trækgener gennem klimaskærmen. Men det er ikke umiddelbart muligt, at udtrykke kvantitativt eller omsætte de kortlagte temperaturniveauer på bygningsoverfladerne til f.eks. varme-tab i kWh/m2.
Eksempel på termografirapport før/efter isolering med Papiruld
Energirådgiver og termografør Hans Dollerup har foretaget en termografisk rapport af loftisolering med og uden Papiruld. Huset var på daværende tidspunkt nybygget, og efter aflevering klagede husejeren over kuldenedfald fra loftet. Loftet var isoleret med traditionelle isoleringsmåtter som blev erstattet med Papiruld. Se rapporten her.