Hovedside

Isolering af Tag med Papiruld

Der regnes her med fem overordnede tagtyper:

  • Gitterspærkonstruktion
  • Saksespærkonstruktion
  • Et paralleltag (også benævnt et skråtag)
  • Et paralleltag (også benævnt et build up tag)
  • Hanebåndstag

Brand

I forbindelse med fastlæggelse af de præcise brandkrav skal bygningens anvendelseskategori fastlægges.

Generelle brandkrav til tage isoleret med Papiruld:

  • Sommerhuse & boliger i 1, 1½ samt 2 etager; Isolering oven på en klasse 1 beklædning.
  • Isolering/efterisolering oven på 50 mm isoleringsmateriale klasse B med loft af klasse 2
  • beklædning.
  • Alle bygninger; underliggende BD-bygningsdel 30, loft af klasse 1 beklædning.

Den underliggende klasse 1 beklædning kan være en 12,5 mm gipsplade. Gipsplader skal opsættes efter leverandørens anvisninger.

Isoleringsmateriale klasse B kan være mineraluld, træbeton, Perlite. Klasse 2 beklædning kan være et 15 mm listeloft med max. 25 mm bagvedliggende hulrum. Den underliggende BD-bygningsdel 30 kan f.eks. bestå af 2 x 12,5 mm gipsplader eller evt. en 15 mm brandgipsplade + damsbremse/spærre. Alle samlinger skal være understøttet samt strimlet & spartlet. Papirulden skal holdes i en afstand på 100 mm fra skorstene, 300 mm fra røgrør og 200 mm fra renselemme. Bygningerne skal normalt udføres med en brandmæssigt egnet klasse T tagdækning, under nærmere beskrevne forudsætninger er det muligt at anvende f.eks. stråtag.

Brandkrav er funktionsbaserede, og kan derfor handles af med de lokale brandmyndigheder efter modellen ”noget for noget”. Det betyder, at man ønsker at fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. vil montering af sprinklere eller/og automatisk brandalarm (ABA) hæve sikkerhedsniveauet, dette kan så ”betale” for at sikkerhedsniveauet sænkes et andet sted.De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen.

Varmeisolering

Mindstekravet ved nyt byggeri er 0,20 W/m2K. For sommerhuse og renovering/ombygning er mindstekravet 0,15 W/m2K.
En anden metode er at beregne varmetabsrammen ud. Ideen med varmetabsrammen er, at det er muligt at isolere mindre et sted mod til gengæld at isolere mere andre steder.

Forslag til isoleringstykkelser:
Standard: 345 mm + 21 mm = 0,11 W/m2K
Lavenergi: 485 mm + 21 mm = 0,08 W/m2K
.

Obs: De 21 mm er isoleringen mellem den spredte forskalling. Taget er generelt det billigste sted at isolere og efterisolere! Det er derfor en fordel med en ekstra indsats her.

Fugt

I forbindelse med renovering, samt ved andre konstruktioner uden helt tæt dampspærre må der ikke anvendes et diffusionstæt undertag.

Konstruktionen med to 12,5 mm gipsplader med forskudte samlinger, spartling samt overfladebehandling giver en udmærket tæthed mod luft og damp gennemgang. Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger (f.eks. elinstallationer eller hanebånd) samt samlingen væg/loft. Lemme i loft og skunk skal være tætte og velisolerede! I modsat fald slipper en masse varm luft op på loftet. Dette er både dyrt på varmeregningen og tilfører loftet en masse fugt med deraf følgende risiko for råd og svamp.

Husk at der altid skal være en passende udluftning langs tagfoden, mindst 1/500 af det bebyggede areal og jævnt fordelt. I forbindelse med isolering/ efterisolering med Papiruld findes en særlig løsning der sikrer denne ventilation.

Lyd

Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på 45 – 50 dB i et tag isoleret med Papiruld.

Udførelse

Papirulden blæses hurtigt og nemt ind på loftet eller gennem huller skåret i det første lag indvendige beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes.

I forbindelse med isolering/ efterisolering skal der normalt etableres en gangbro på loftet der sikrer en mulighed for inspektion af taget. Gipsplader skal monteres i henhold til leverandørens anvisninger.

Fif

To kartongipsplader, brandgips eller ligefrem to lag 12,5 mm fibergips forøger bygningens varme-akkumuleringsevne. Dette nedsætter varmeforbruget væsentligt. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted.

Eksempler

Bjælkespær med hanebånd

hent pdf her



Gitterspær

hent pdf her



Saksespær

hent pdf her



Build up tag

hent pdf her



Paralleltag

hent pdf her



 
PAPIRULD DANMARK Brødeskovvej 40 DK-3400 Hillerød Tlf: 48 14 11 88 Fax: 48 14 11 85 info@papiruld.dk