Produktdata - Papiruld
Papiruld består af 85% dansk avispapir, 10% aluminium hydroxid samt 5% borsalte. Papirulden pakkes i sække af PE med 17,5 kg. i hver. 1 pose Papiruld dækker op til 5 m2 i f.eks. 100 mm tykkelse eller det der svarer til ½ m3.
Anvendelse
Papiruld anvendes til isolering af både nybyggeri, efterisolering i eksisterende bygninger samt ved renoveringer.
Papiruld blæses ind hvor det skal bruges, og det giver en langt mere effektiv isolering end med isoleringsmåtter, idet Papiruld lægger sig tæt omkring rør og installationer og udfylder snævre og ufremkommelige steder.
Opbevaring
Papiruld pakkes i firkantede sække med 17,5 kg. Der stables 18 stk. på en palle, som er sikret med plast på toppen og tåler udsættelse for regn.
Miljø fakta
Papiruld er et meget miljøvenligt produkt, der fremstilles af genbrugsavispapir. Ved produktionen anvendes meget lidt energi, så derer en tilsvarende lille CO2 belastning. Til sammenligning 'koster' fremstillingen af stenuld ca. 27kg CO2/m3. Fremstilling af glasuld koster ca. 20,5kg CO2/m3. Produktion af Papiruld koster ca. 7kg CO2/m3, og har dermed betydelig mindre CO2 udledning. Papiruld er således væsentligt renere at fremstille end andre isoleringsmaterialer.
Dokumentation
Produktionen af Papiruld overholder kravene stillet af EU – Construktion Product Directive.
Papiruld deklareres i henhold til Dansk Standard 418, 6 udgave Anneks E, Kontrolregler for ikke CE-mærkede varmeisoleringsprodukter. Attesteringen er foretaget efter system 3, da der er endnu ikke er oprettet en EN. standard for papirisolering.
λ (-design) for Papiruld = 0,040 W/(mK) ~ 40 mW/mK.
Der er yderligere fakta i SBI Anvisning nr. 207 og konstruktionsforslag kan rekvireres hos Papiruld Danmark.