Hvad er Papiruld?
Papiruld er hule cellulosefibre, der stammer fra indsamlede danske aviser. Avisernes papir har det rette - og ensartede - indhold af cellulosefibre, og de er trykt med giftfri farver.
Produktionen foregår ved, at aviserne kommes i en stor kværn, der river papiret i småstykker, der efterfølgende prepareres.
Papiruld anvendes oftest som granulat, der blæses ind, hvor det skal bruges. Det giver en langt mere effektiv isolering end med batts, fordi papiruld lægger sig helt ind til rør og installationer og udfylder alle sprækker og revner. Det er derfor meget nemt at isolere med Papiruld, både til nybyggeri samt ved efterisolering.
Papirulden har en høj brandmodstand, da det er behandlet med brandhæmmende salte, der samtidig holder utøj og skadedyr væk og beskytter mod fugt, mug og skimmel. Tests foretaget af Dansk Brandteknisk Institut viser, at papiruld yder bedre modstand mod brand end traditionelle isoleringsmaterialer som glasuld.
Se video: Hvad er Papiruld?