Fugttransporterende Dampspærre/bremse En dampspærre/bremse er en folie eller pap, som lægges ind i konstruktionen for at forhindre fugt og kondens. Dampspærren placeres på den varme side af konstruktionen, for at forhindre fugt fra indeklimaet i at trænge ud i konstruktionen og beskadige den. Her er det vigtigt, at dampspærren er forholdsvis diffusionstæt. I tilfældet af at der ikke anvendes dampspærre, kan der være risiko for at opstå fugtskade med skimmelsvamp, mug og råd til følge. Papiruld og fugt Papiruld er et hygroskopisk materiale og derfor fugttransporterende. Det vil sige, at den både kan modtage og afgive fugt. Ifølge undersøgelse foretaget af Statens Byggeforsknings Institut, kan dampspærre undværes, når der anvendes Papiruld som isolering. Kun ved anvendelse af mineraluld skal der anvendes dampspærre. Det skyldes, at mineraluld ikke har samme naturlige egenskaber som Papiruld til at håndtere den fugt, der måtte opstå i isoleringen. Hermed kan det konstateres at; Der er ikke krav til dampspærre i følge Bygningsreglementet. Eneste årsag til brug af dampspærre, er brug af mineraluld.  Dampspærre hindrer naturligt, diffunderende luftskifte med et dårligt indeklima til følge; koncentrationen af radon, støvmider, skimmelsvampe mv. stiger. Ved høj fugtighed formår Papirulds isoleringsevne ligeledes at forblive stort set uændret. Det vil sige, at hvis Papiruld, som følge af utæthed i konstruktionen, optager fugt, afgives den igen, når forholdene tillader det, og Papirulden genvinder derefter sin fulde isoleringsevne. Fugten optages nemlig i cellevæggene således, at der stadigvæk eksisterer stillestående luft både imellem og inden i de hule fibre. Der henvises til SBI-anvisning 224 ”Fugt i bygninger” 2009 som udtrykker følgende: Den konstruktive beskyttelse skal: Reducere fugtpåvirkningen på bygninger og konstruktioner mest muligt Sikre at den fugt, der uundgåelig vil komme ind kan fjernes igen, f.eks. ved dræning og ventilation Sikre at der anvendes materialer og konstruktioner som er egnede til formålet, og som kan tåle den forudsete fugtpåvirkning. Isoleringslag af Papiruld skal – i lighed med uorganiske isoleringsmaterialer - skærmes mod regn og opstigende fugt.

Forsøgsprojekt med Papiruld SBI har i et forsøgsprojekt målt fugtoptaget i Papiruld indblæst i hulmur og på loft (SBI-meddelelse 128).

Måling på papirisolering, fåreuld, hør og Perlite Tove Andersen; Søren Skibstrup Eriksen, SBI-meddelelse 128 Resultat: Der er ikke konstateret usædvanlige fugtforekomster, som kan tilskrives isoleringsmaterialerne. Papirisolering indblæst i en hulmur vurderes hverken at være bedre eller værre end traditionelle isoleringsmaterialer i et gennemsnitsbyggeri mht. at sætte sig og mht. at udfylde hulrum. Der er ikke forskel på alternative isoleringsmaterialer og mineraluldsisolering hvad angår den betydning arbejdets udførelse og konstruktionernes beskaffenhed har på isoleringsevnen. Der er ved visuel inspektion af konstruktionerne ikke konstateret vækst af mikroorganismer (skimmelsvampe mv.).

Anvendelse af alternativ isolering i murværkskonstruktioner Keld Egholm, Teknologisk Institut, 2004. ”7.3 Fugtindhold i papirisolering Fugtindhold i papirisoleringen har gennem projektperioden i det store hele været faldende, og fugtindholdet har stabiliseret sig i et niveau svarende til ca. 6-9 vægt% vandindhold i papirisoleringen, dog med enkelte udsving udenfor dette interval. I fig. 9 vises kurver for registreret fugtindhold i papirsiolering i perioden 2000-2004, og fugtindhold er vist dels som fugtindhold i hulmurens forreste 50 mm og som fugtindhold i øvrig papirisolering. Fugtindhold svarende til ca. 6-9 vægt% vandindhold i papirisolering er ikke kritisk og papirisoleringen må betegnes som værende tør.”